bands

Jeg er aktiv i disse 7 sammenhænge, men han du brug for en bassist, så ring endelig. Har jeg tid, er jeg klar!

Nellovator / Johnny Madsen  / Kent Thomsen & De Dyre Drenge / SGT. MAJOR /

Nanna Lüders og Tonelunds Musikorkester / TimeMachine / Quality Street


Nellovator siden 2007

Mit band, hvor jeg selv giver den som sanger, bassist og sangskriver. Album nummer to, ''Life Is Good'' er på gaden 22. februar 2010 og følges op af en tur rundt til landets spillesteder. Udgav i 2007 debutalbummet "Set It Free" hvor bl.a. "Your House" og "Are You In Trouble" blev  playlistet på P4. Bandet består af Mads Fogt og Sune Hånsbæk på guitarer, Jesper Berg på trommer og Lasse Nyrup på keys. Nellovator er det klassiske rockband i 2010 udtryk. Energisk og powerfyldt, melodisk og positivt, stor lyd på en bund af rå guitarer. Og så er der plads til den fede guitarsolo. 70’er møder 10’er. McCartney meets Grohl. Pop med kant! Rock uden alder! Ingen falset, ingen tuden. Feel-good-time-rock med både overblik og overskud. Du kan købe ''Set It Free'' og ''Life Is Good'' her.

         

      

toppen af siden


Johnny Madsen Band siden 1996

Johnny Madsen behøver vel ikke nogen nærmere introduktion. Efter min mening en tekstforfatter som ingen anden, og en af de bedste sangere herhjemme. Noget af det første han sagde til mig, da han stak mig hans CD'er var: "Glem alt om tonearter og om hvad bassen spiller. Spil som du vil." Bandet har haft mange konstellationer siden jeg kom med i 1996, men grundstammen som også er orkesteret i dag er, udover mig selv og Johnny, Knud Møller på guitar og Henrik From på trommer. Det er blevet til mange fantastiske koncerter, og det er en oplevelse hver gang at stå foran et fedt publikum og trykke den af. Den kemi og power der opstår på scenen mellem os i bandet, føler jeg er enestående. "Det gælder om at skyde fra hoften, uden at skyde sig selv i foden", som vi siger...

 

 

 

 

 

 

 

toppen af siden


Kent Thomsen & De Dyre Drenge siden 1992

Kent har altid været min danske blues-helt, og det lykkedes mig i 1992 at komme med i "The Rich Ones", der den gang bestod af, udover Kent og jeg, af Niels Ole Thorning; tangenter, Henrik Hansen; mundharpe og Keith Minter; trommer. Chicago-blues når det er bedst! I 2000 gik Henrik Hansen og Per Kolling kom med på trommer. Kent har siden skrevet danske tekster og bandet har i dag skiftet navn til 'De Dyre Drenge' og spiller nu udelukkende Kents eget materiale. Det eneste seriøse bud på "blues på dansk". Kent Thomsen & De Dyre Drenge er kult for dem, der kender bandet, og en hemmelighed i dansk musik er på vej til at blive ændret...! Spillede bl.a. på Danmarks Smukkeste, Den Blå Festival i Aalborg og Frederikshavn Bluesfestival i 2009. 2010 bliver et stort år for bandet. En plade er på vej!

 

Per Kolling, Kent Thomsen, Niels Ole Thorning og Niels Nello Mogensen fra Danmarks Smukkeste Festival.

toppen af siden


SGT. MAJOR siden 2009

Nyt rockband med udgangspunkt i Tournesol - den akustiske rocktrio med Ole Ø. Nielsen, vokal og Henrik Mygind og Peter Buus, her på elektriske guitarer og så Per Kolling og jeg. Bandet spiller coverversioner af klassiske guitarorienterede rocknumre!

toppen af siden


     TimeMachine siden 2001

TimeMachine -  rockguitarens historie - er et projekt, specielt lavet til skolekoncerter. Historien, der er skrevet af Henrik Mygind, er en blanding af en koncert og et eventyr. Casper får på sin 14 års fødselsdag en guitar, og bliver taget tilbage til den gang "det hele" startede. Han møder bl.a. Chuck Berry, Hank Marvin, Jimi Hendrix, Van Halen og Metallica. Alt sammen opført i et inferno af tøj, briller, hatte, parykker, instrumenter og de helt rigtige attituder. Har med stor succes spillet snart 300 skolekoncerter i hele landet.   

    

toppen af siden


Nanna Lüders og Tonelunds Musikorkester siden 2008

Projekt for børn og deres voksne omkring Nanna's børnebog, Prinsesse Himmel-i-mund. Per Kolling på trommer, jeg selv på akustisk guitar og Nanna på skønsang, fortæller med musik og sang, historien om den onde troldmand der stjæler prinsessens mund og hvordan hun får den tilbage.

Nanna, Nello og Per, tegnet af Nanna.

toppen af siden


Quality Street siden 1995

Fest-orkester, party-band. Det orkester du ringer til, hvis du vil ha' professionelle musikere til at spille til dit bryllup, jubilæum, fødselsdag, havefest osv. Vi tager noget pænt tøj på, spiller under middagen, til sange og indslag og til festen bagefter. Repertoiret er udadvendt og dansevenligt, fra The Beatles til Frank Sinatra, fra Little Richard til John Mogensen. Trestemmig sang, saxofon, tangenter, bas og trommer. 

Quality Street i det pæne tøj.

Søren, Jesper, Nello og Christen tager naturligvis altid deres instrumenter med...

toppen af siden